Datapolitik kontrolafgift

Mere om vores behandling

Vi er den dataansvarlige, og hvordan kontakter du os?

COPARK er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget fra dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

COPARK A/S
Stamholmen 173
2650 Hvidovre 
Mail: kontakt@copark.dk
Tlf: 42905010
CVR-nr: 39297183

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Du er velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, eller hvis du ønsker vejledning om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger. 

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

På mail til tb@copark.dk

Udstedelse af kontrolafgift

COPARK kontrollerer om du har parkeret i overensstemmelse med de gældende vilkår for parkeringen på et givent parkeringsområde, såfremt dette ikke er tilfældet, vil vores parkeringsvagt pålægge dig en kontrolafgift, som er den lille seddel, vi sætter i din forrude. Når du har fået en kontrolafgift, afhænger det videre sagsforløb af, om du betaler afgiften inden for den ordinære betalingsfrist, henvender dig med spørgsmål, klager over afgiften, får afgiften annulleret eller undlader at betale inden for fristen.

Kategorier af personoplysninger

Vores indsamling og behandling af dine personoplysninger omfatter følgende personoplysninger:
 

  • Dine køretøjsoplysninger, herunder registreringsnummer, mærke, type og registreringsland.
  • Fotodokumentation af dit køretøj, som anvendes til dokumentation for kontrol og udstedt afgift.
  • Såfremt din betaling er forfalden, behandles dine ejeroplysninger og betalingsinformationer til inddrivelse af fordringen.
  • Oplysninger, som du medtager i din indsigelse eller anden henvendelse vedrørende et udstedt kontrolgebyr.
  •  
    Herudover vil øvrige personoplysninger, som du har valgt at medtage, blive indsamlet og behandlet i overensstemmelse med formålene specificeret i denne privatlivspolitik.

Formålene og retsgrundlaget for behandling

Vi behandler dine personoplysninger for at kontrollere, om de skiltede parkeringsvilkår på det pågældende parkeringsområde overholdes. På parkeringsområder med betalingsparkering eller krav om brug af gyldig parkeringstilladelse scannes køretøjets nummerplade med henblik på at kontrollere, om betalings- og tilladelsesvilkårene er opfyldt. Hvis der konstateres en overtrædelse af disse vilkår, kan oplysningerne desuden behandles med henblik på at udstede og administrere en kontrolafgift samt om nødvendigt at opkræve og inddrive det tilgodehavende beløb. De vil ligeledes blive behandlet for at besvare henvendelser, klager og indsigelser vedrørende en udstedt afgift. Behandlingen er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, første led, databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, da vores behandling er nødvendig for at kunne opfylde en kontrakt. Denne kontrakt vil være en kvasiaftale, som du indgår med os, når du parkerer på et af vores parkeringsområder.

I visse tilfælde, hvor vi behandler helbredsoplysninger, vil behandlingen være baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, databeskyttelseslovens § 7, stk. 2.

Modtagere og kategorier af modtagere

Dine personoplysninger kan blive videregivet til offentlige myndigheder, herunder Parkeringsklagenævnet og domstolene. Er din betaling forsat forfalden efter de givne betalingsfrister, så videregiver vi sagen og dine oplysninger til vores inkassosamarbejdspartner, der herefter vil stå for inddrivelsen af vores tilgodehavende. Vi videregiver ligeledes dine oplysninger til vores juridiske personale, såfremt der opstår en retlig tvist.

Vi anvender desuden databehandlere (leverandører), der leverer løsninger til vores sagsbehandling. Databehandlerne behandler udelukkende personoplysninger efter instruks fra os og må derfor ikke anvende oplysningerne til egne formål. I særlige tilfælde kan vi anvende databehandlere, som kan behandle personoplysninger i tredjelande, dvs. lande uden for EU/EØS. Overførslerne sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er), og hvor det er nødvendigt, har vi implementeret supplerende sikkerhedsforanstaltninger.

Hvor dine personoplysninger stammer fra

Vi indsamler oplysninger om køretøjets ejer fra Det Danske Motorregister, når der pålægges en kontrolafgift på dit køretøj. Hvis de nødvendige oplysninger ikke fremgår af registret, indhenter vi de manglende oplysninger fra SKAT. Har en anden end køretøjets ejer været fører af bilen, kan vi indsamle oplysninger om føreren fra ejeren, føreren eller en tredjeperson, der handler på ejerens vegne i henhold til en fuldmagt, eksempelvis via vores kontaktformular eller e-mail.

Hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du har en aktiv sag hos os, for eksempel en klage, en sag ved Parkeringsklagenævnet eller en inkassosag. Alle afsluttede sager anonymiseres efter 5 år. Oplysninger om betalinger opbevares i indeværende regnskabsår samt 5 år efter regnskabsårets udløb i overensstemmelse med bogføringsloven.

Anonymiseret brug af data

I visse tilfælde vil data blive brugt til at anonyme statistikker, som ikke kan identificeres ud fra de anvendte oplysninger.

Retten til at trække samtykke tilbage

Har vi personoplysninger, som vi udelukkende behandler på baggrund af dit samtykke, kan du til enhver tid trække dette tilbage, og de konkrete oplysninger vil blive slettet. Såfremt du vælger at trække dit samtykke tilbage, vil dette ikke påvirke lovligheden af vores behandling af dine oplysninger på baggrund af dit tidligere afgivne samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Tilbagetrækningen har først virkning fra det tidspunkt, hvor du trækker dit samtykke tilbage.

Dine rettigheder

Du har i henhold til databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger:
  • Ret til indsigt (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, samt få adgang til en række yderligere oplysninger.
  • Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, også kaldet “retten til blive glemt”.
  • Ret til begrænsning af behandling: I visse tilfælde har du ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du har den ret, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller hvis det er nødvendigt for at fastslå, gøre gældende eller forsvare et retskrav, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til indsigelse: I visse tilfælde har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, selvom den ellers er lovlig.
  • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): I visse tilfælde har du ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og du har ret til at få dem overført fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets oplysninger på datatilsynet.dk.