Hvor kan man parkere gratis i København?

16. februar 2023
Copark parkeringsselskab - bliv klogere på parkering

Som udgangspunkt skal du betale, når du parkerer i det centrale København. Der er dog enkelte steder, hvor du kan parkere gratis. Herunder kan du se en oversigt over nogle af de steder, hvor du kan parkere gratis i København.

Det er dyrt at være bilist i København, idet prisen for parkering hele tiden stiger, i takt med at der kommer mere fokus på den grønne omstilling. Jo tættere du er på centrum, desto dyrere er det at parkere. Heldigvis er der steder, hvor du har mulighed for at parkere gratis i København.

Gratis parkering i tidsbegrænsede zoner

Københavns Kommune har en række tidsbegrænsede parkeringszoner, hvor du har mulighed for at parkere gratis i et begrænset tidsrum. Det fremgår af skiltene, hvor lang tid du må parkere i de enkelte zoner. Det er vigtigt, at du indstiller p-skiven, så parkeringsvagten kan se, at du har parkeret indenfor det begrænsede tidsrum.

Du kan finde tidsbegrænsede parkeringszoner med gratis parkering i København:

  • Grønjord
  • Hellerup Station
  • Vanløse Station
  • Lergravsparken
  • Nordvest
  • Valby Syd
  • Havnestad
  • Den Hvide Kødby

Gratis parkering med elbil, brintbil og elmotorcykel

I Københavns Kommune er det gratis at parkere på offentlige parkeringspladser i gadeplan, hvis du har en elbil, hybridbil, plugin hybrid eller en elmotorcykel. Ønsker du at gøre brug af de underjordiske parkeringsanlæg, skal du dog betale for parkering.

København byder på mange gratis parkeringspladser, men hvor?

Udover ovenstående gratis parkeringsmuligheder, findes der flere steder i København, hvor du har mulighed for parkere bilen uden omkostninger. Nogle parkeringszoner er tidsbegrænsede, men der er enkelte parkeringsområder, hvor du kan parkere gratis uden tidsbegrænsning.

Gratis parkering i København:

  • Gratis parkering ved Zoologisk Have København i 2 timer
  • Gratis parkering ved Kastellet og Den Lille Havfrue
  • Størstedelen af Frederiksberg i 2 timer
  • Parkering ved Fisketorvet Shopping Center i 2 timer
  • Gratis parkering ved Refshalevej i op til 3 timer
  • Ofte er der gratis parkering ved metrostationerne i København
  • Gratis parkering ved Amager Strandpark

Bemærk, at ovenstående er et udsnit af de steder, hvor du har mulighed for at parkere gratis i København. Vil du se en fyldestgørende oversigt over de steder, hvor du har mulighed for at parkere gratis i København, kan du se mere på Københavns Kommunes hjemmeside.

Gratis parkering ved Zoologisk Have København

Du har mulighed for at parkere gratis ved Zoologisk Have København. Det er gratis at parkere i op til 2 timer, hvorefter du skal betale for parkering. Herudover er der gratis parkering på søn- og helligdage.

Gratis parkering ved Kastellet

Skal du besøge Kastellet, Langelinie eller Den Lille Havfrue, har du mulighed for gratis parkering i 2 timer. Du finder parkeringsarealet omkring bagindgangen til Kastellet, men vær opmærksom på, at der ofte er optaget, da parkeringspladsen er begrænset til et mindre antal biler.

Gratis parkering på Frederiksberg

På Frederiksberg kan du parkere i 2 timer gratis. I 2020 blev der vedtaget nye regler for parkering på Frederiksberg. Det betyder, at din parkering skal være digitalt registreret fra parkeringens start via. en parkeringsapp, parkeringsautomat eller via. digital beboerlicens. Du kan derfor ikke længere benytte p-skiven i parkeringszonen på Frederiksberg. Dette gælder ikke de private parkeringsområder. Du kan desuden købe en parkeringsbillet online på Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Det tager omkring 30 minutter at gå ind til Rådhuspladsen fra Frederiksberg. Frederiksberg Kommune har lavet en guide til parkering, der kan hjælpe dig med at få styr på parkeringsreglerne, før du vælger at parkere på Frederiksberg. Du kan se p-guiden her

Gratis parkering ved Fisketorvet

Ved Fisketorvet har du mulighed for gratis parkering i 2 timer. Vil du parkere i længere tid, skal du betale for at parkere. Det koster 60 kr. i timen, hvis du holder parkeret i mere end 2 timer. Hvis du køber en biografbillet til CinemaxX, har du mulighed for at parkere gratis i op til 6 timer.  Du kan også blive medlem af Fisketorvets fordelsklub og få 4 timers gratis parkering.

Gratis parkering ved Refshalevej

Hvis du skal besøge Christianshavn og de omkringliggende attraktioner, såsom Vor Frelsers Kirke og Christiania, har du mulighed for gratis parkering på Refshalevej i helt op til 3 timer. Det tager omkring 15 minutter at gå ind til Christianshavn fra Refshalevej. Christianshavn er et charmerende sted midt i storbyen, der byder på fantastiske spiseoplevelser, som du skal prøve, inden du stopper din parkering.

Gratis og ubegrænset parkering ved metrostationerne

Hvis du skal til lufthavnen eller blot har brug for gratis parkering uden tidsbegrænsning, er metrostationerne en oplagt mulighed. Du kan parkere gratis uden tidsbegrænsning ved følgende metrostationer:

  • Femøren Station (2 stop til Kastrup Lufthavn)
  • Amager Strandpark Station (3 stop til Kastrup Lufthavn)
  • Øresund Station (4 stop til Kastrup Lufthavn)

Bemærk dog, at det er på eget ansvar at parkere på ovenstående parkeringsarealer. Der bliver ikke holdt opsyn med din bil, hvorfor du ikke bør lade værdier liggende i din bil, når du parkerer her.

Gratis og ubegrænset parkering ved Amager Strandpark

Hvis du leder efter gratis parkering i København, kan du med fordel tage til Amager Strandpark. Her er 4,6 kilometer badekyst langs Amager Strandvej, og du finder både toiletter, brusekabiner og handicapfaciliteter, som du kan benytte dig af.

Herudover er der en lang række friluftsaktiviteter, ligesom der er masser af kiosker, caféer, restauranter og lignende. Amager Strandpark er beliggende omkring 5 kilometer fra centrum, hvorfor du forholdsvist nemt kan tage ind til byen med offentlig transport eller til fods.