Har du styr på de forskellige parkeringszoner i Aalborg?

8. juni 2023
Copark parkeringsselskab - bliv klogere på parkering

Skal du besøge Aalborg i bil? Aalborg er Nordjyllands hovedstad og en sportsliga for sig selv. Den lille nordjyske storby byder på en lang række oplevelser for både store og små. Du finder alt fra museer, fortidsminder til Zoologisk Have med alverdens dyr. Men når du ankommer i bil, kan det være rart at vide, hvor der er mulighed for at parkere i Aalborg, og hvilken parkeringszone er billigst. Bliv derfor på siden og få styr på parkering.

Som mange andre storbyer i Jylland, er Aalborg en by i konstant udvikling, hvor flere og flere flytter til for at studere på en videregående uddannelse eller arbejde for en virksomhed. Dette kan øge efterspørgslen af parkeringspladser, mens udbuddet forbliver det samme. I Aalborg findes der mere end 4000 parkeringspladser i den lille nordjyske storby fordelt på både offentlige og private pladser. Derfor er det vigtigt at kende til de forskellige parkeringsmuligheder i Aalborg, og hvor du finder den billigste parkeringszone, før du aflægger byen et besøg.

Aalborg har tre forskellige parkeringszoner

I Aalborg er der tre forskellige parkeringszoner. Parkeringszonerne hedder hhv. rød zone, gul zone og grøn zone, hvor den røde zone dækker det meste af den centrale del af byen. Her koster en parkering 17 kroner i timen, som er den højeste timetakst blandt byens parkeringszoner.

Den røde parkeringszone dækker over gader som ved Urbansgade, Ågade Torv, Brandstrupsgade og Rantzausgade. Vær opmærksom på, at enkelte parkeringsområder i zonen kan have lokale parkeringsrestriktioner eller op til to timers gratis parkering. Læs altid, hvad der står på p-skiltet, inden du forlader dit køretøj.

Derudover er der enkelte gule og grønne parkeringszoner i den centrale del af Aalborg, hvor takstprisen pr. time er billigere. I den gule zone er taksten pr. parkeret time 10 kroner, mens taksten pr. parkeret time i den grønne zone er 8 kroner. Den gule parkeringszone dækker over gader og parkeringshuse som ved Sauers Plads, Aabo Plads og Sømandshjemmet. Den grønne parkeringsplads dækker over gader og parkeringshuse som ved Aalborg Kongress- og Kulturcenter, Nybrogade samt Vestre Havnepromenade.

Du kan læse mere om parkering i Aalborg her.Vær opmærksom på, det er et udgående link til Aalborg Kommunes hjemmeside.

Hvordan betaler jeg for parkering i Aalborg?

Når du skal betale for parkering i Aalborg, kan du vælge blandt to muligheder, som er mobilbetaling via din smartphone eller ved en af byens parkeringsautomater. Du vælger det, der passer bedst til dit behov.

Du kan bl.a. benytte EasyParks eller ParkMans parkeringsapp til at betale for din parkering. Mobilbetaling er klart det smarteste valg, fordi det er simpelt og tidsbesparende, også behøver du ikke at anvende dit betalingskort hver gang, når du skal betale. Vær opmærksom på, at de pågældende apps tager betalingsgebyr for brug af deres parkeringstjeneste ud over parkeringstaksten.

Ydermere kan du betale for parkering ved en række parkeringsautomater, som Aalborg Kommune har sat op i de forskellige parkeringszoner.