Har du styr på parkering i Odense?

25. maj 2023
Copark parkeringsselskab - bliv klogere på parkering

Skal du på weekendtur i Odense med bil? Og skal du opleve Den Fynske Landsby, Odense ZOO og H.C. Andersens Hus, der er hovedmuseet for eventyrdigteren og forfatteren, H.C. Andersen? Odense byder på en lang række seværdigheder og oplevelser. Men ved du, hvor der er parkeringspladser i Odense, som du kan benytte? Hvis ikke, bliv på siden og få styr på byens parkeringsmuligheder.

Odense er en by, som er i konstant udvikling, og derfor kan det være ekstra svært at finde en parkeringsplads, når du besøger byen. I Odense findes der mere end 4000 parkeringspladser i Bymidten og på havneområdet. Du kan finde de forskellige parkeringsmuligheder på hjemmesiden Odense Rundt, som Odense Kommune står bag. På siden kan du bl.a. finde information om de forskellige parkeringsmuligheder i Bymidten.

Odense Kommune har tre forskellige parkeringszoner

I Odense Kommune er der tre forskellige parkeringszoner. Parkeringszonerne hedder hhv. grøn zone, blå zone og rød zone, hvor den røde parkeringszone dækker det meste af Odense midtby. Her koster en parkering 17 kroner i timen, som er den højeste takst blandt Odense Kommunes parkeringszoner.

Vær opmærksom på, at enkelte områder i zonen kan have gratis parkering op til to timer, og at de fleste områder ikke har op til to timers gratis parkering. Læs derfor altid, hvad der står på p-skiltet, så snart du forlader dit køretøj.

Den røde parkeringszone dækker over gader og parkeringshuse som ved Gråbrødre, Asylgade og Kongestien. Du kan finde mere information om de forskellige parkeringsmuligheder i rød zone inde på Odense Rundt. Vær opmærksom på, at det er et udgående link til en ekstern hjemmeside, som Odense Kommune står bag.

Endvidere er der enkelte grønne og blå parkeringszoner i Odense midtby, hvor timeprisen er lidt billigere. I den grønne zone er taksten pr. parkeret time 5 kroner, mens taksten pr. parkeret time i den blå zone er 12 kroner.

Som altid skal du være opmærksom på, at både takstpriser for parkering og regler for parkering i de pågældende kan blive ændret af Odense Kommune. Derfor er det vigtigt, du altid holder dig orienteret på hjemmesider, som Odense Kommune står bag.

Hvordan betaler jeg for parkering i Odense?

Du kan vælge blandt flere forskellige parkeringsapps, der gør det muligt at betale for parkering via din smartphone eller iphone. Du kan bl.a. benytte EasyPark, Ok’s parkeringsapp og ParkMan. Vær opmærksom på, at de pågældende apps til parkering kan opkræve et gebyr ved brug, og at priserne svinger alt efter, hvilken udbyder, du benytter.

Derudover kan du betale for parkering ved en række parkeringsautomater, som Odense har opstillet. Som ekstra service fra Odense Kommune kan du købe et månedskort til de kommunale parkeringspladser, der befinder sig i de røde, blå og grønne parkeringszoner. Prisen for rød zone er 2.100 kroner pr. måned, hvor månedsprisen er billigere i blå og grøn parkeringszone. Prisen er 1.650 kroner pr. måned i blå zone, mens prisen er 700 kroner pr. måned i grøn zone. Denne parkeringsløsning er en oplagt mulighed for dem, som parkerer ofte i Odense.

Skal du på weekendtur i Aarhus i bil, kan du besøge vores guide om parkering i Aarhus og blive klogere på de forskellige parkeringszoner i byen.