Har du styr på parkering i Randers?

7. september 2023
Copark parkeringsselskab - bliv klogere på parkering

Skal du besøge Randers i bil? Randers er en by i Østjylland, der byder på gode shoppemuligheder, smuk natur, museer og kunst i det offentlige rum. Desuden indeholder den østjyske by en masse parkeringsmuligheder, som du kan anvende. Vi har derfor lavet en lille p-guide til dig, så du kan få styr på parkering i Randers, inden du besøger byen i bil.

I Randers findes der mere end 2.000 parkeringspladser. De fleste af pladserne befinder sig ved indfaldsvejene og langs centerringen, der omkranser Randers midtby.

Parkeringsmuligheder i Randers midtby

I Randers midtby er der flere parkeringsområder, der er inddelt under tre forskellige markeringsfarver. De tre markeringsfarver er hhv. rød, grøn og orange, hvor de fleste parkeringsområder i midtbyen kan findes under den røde markeringsfarve. Den røde markeringsfarve og orange markeringsfarve dækker desuden over kommunens betalingszoner.

De røde parkeringsområder dækker over gader og parkeringshuse som ved p-huset City på Fischersgade, Sandgade og Hulholmsvej. De grønne parkeringsområder dækker over gader som ved Slyngborggade, Jernbanegade og Ridehusvej. Her er det gratis at parkere, da du ikke skal betale en timetakst pr. parkeret time.

Endvidere er det et orange parkeringsområde, som dækker over en kæmpe parkeringsplads ved Randers Regnskov.

Vær opmærksom på, at enkelte parkeringsområder med betalingsparkering kan have gratis parkering de første to timer. Læs derfor altid, hvad der står på p-skiltet, før du forlader pladsen. Du kan læse mere om de forskellige parkeringsmuligheder på Randers Kommunes underside om parkering.

Parkeringstakster og betaling

Timetaksten på kommunale parkeringspladser 12 kroner i timen. Der skal altid betales for parkering i tidsrummet 08-18 på hverdage og lørdage. Er du ejer af et motorcykel (mc-køretøj), skal du også betale for parkering, hvis du vælger en af kommuens parkeringsområder i betalingszonen. Selvom pladsen er reserveret til motorcykler, skal du stadigvæk betale for parkering.

Du skal registrere din parkering ved at indtaste din nummerplade i parkeringsautomaten. Du skal derfor huske at dobbelttjekke, om du har anført den korrekte nummerplade i forbindelse med indtastningen, da dette kan koste dyrt, hvis bilens nummerplade ikke stemmer overens med den indtastede nummerplade.

Som ekstra service behøver du ikke at tjekke ud ved samme parkeringsautomat, som du tjekkede ind ved. Du kan derfor tjekke ud ved en valgfri parkeringsautomat efter eget ønske.

Derudover kan du også registrere din parkering i en parkeringsapp, hvis du foretrækker dette fremfor parkeringsautomaten. Du kan bl.a. anvende OK’s app til parkering, APCOA, PARKPARK, PARKMAN og EASYPARK.

Forskellige betalingsmuligheder

Du kan betale for parkering i en række parkeringsautomater, som Randers Kommune har opstillet. Desuden kan du betale for parkering i samtlige parkeringsapps, som du kan vælge blandt. Når du vælger at betale for din parkering i en app, skal du være opmærksom på, at de parkeringsapp tager et appgebyr udover parkeringstaksten.

I parkeringsautomaterne er det muligt at anvende sit betalingskort. I nogle af automaterne kan du betale med mønter.

Takstpriser kan ændre sig løbende

Som altid skal du være opmærksom på, at både takstpriser for parkering og regler for parkering i de pågældende områder kan blive ændret af Randers Kommune. Derfor er det vigtigt, du altid holder dig orienteret på hjemmesider, som kommunen står bag.