Få styr på parkering i Billund

21. september 2023
Copark parkeringsselskab - bliv klogere på parkering

Billund er en by i Sydjylland, der byder på en lang række seværdigheder, hvor du kan opleve forlystelsesparken Legoland, unikke og særegne naturområder med lyngheder, sanddyner og hedemoser. Desuden er den sydjyske by kendt for Billund Lufthavn, der er Danmarks anden største lufthavn. Men hvor kan du parkere, når du besøger Billund i bil.

Det kan ofte virke helt uoverskueligt at finde ledige parkeringspladser i en fremmed by. Derfor har vi valgt at udarbejde en lille p-guide til parkering i Billund, som du kan anvende til at få styr på byens parkeringsmuligheder.

Der findes mange parkeringsmuligheder i Billund?

Billund er en meget lettilgængelig by at komme til med bil og indeholder mange parkeringsmuligheder, fordi byen indeholder attraktioner som Legoland, Lalandia og Wow Park samt Danmarks anden største lufthavn. Eftersom byen indeholder flere store attraktioner og Danmarks anden største lufthavn, er der flere større parkeringsområder, hvor du kan finde ledige parkeringspladser under dit besøg i byen. Mens nogle parkeringspladser er gratis, så koster andre pladser penge, hvor du enten skal betale en timetakst pr. parkeret time eller betale for heldagsparkering.

Parkering i Billund Midtby

I Billunds midtby er der flere parkeringsområder, som du kan anvende under dit besøg. På de fleste parkeringsområder i midtbyen er der tidsbegrænset parkering på to timer. Hvis du gerne vil besøge byens centrum, kan du med fordel anvende de offentlige parkeringsområder i indre by.

Offentlig parkering i byens centrum dækker over gader som ved Hans Jensensvej, Hovedgaden, Gammelbro, Byens Plads og ved Svinget. Fælles for disse parkeringsområder er, at der er tidsbegrænset parkering. Det fremgår altid af skilte på pladsen. Du skal derfor altid læse, hvad der står på p-skiltet, før du forlader pladsen.

Sådan læser du færdselstavler og p-skilte.

Parkering ved Billund Lufthavn

Billund Lufthavn er den næststørste lufthavn i Danmark og har 3 millioner rejsende gennem terminalen hvert år. Lufthavnen råder desuden over 14.000 parkeringspladser, som du kan booke forud for din rejse, så du er sikret en plads ved ankomst.

Det er ikke nødvendigt at reservere en parkeringsplads, men det er billigere. Det er ikke pladser, der kan reserveres på forhånd. Du kan reservere parkeringsplads: P1, P2, P4, P5, P6, P7, P8 og P9 eller i p-huset. Her er der desuden mulighed for at langtidsparkere, hvis du har brug for det. I P3, markeret med grøn farve, kan du kortidsparkere, hvis du har brug for det.

Du kan finde et oversigtskort over parkering her.

Hvad koster det at parkere bilen i Billund Lufthavn?

Har du brug for at kortidsparkere i P3, er første time gratis og derefter koster det 40 kroner pr. time. Hvis du derimod har brug for at langtidsparkere i en af de øvrige parkeringsarealer, så starter prisen fra 115 kroner pr. dag, hvis man på forhånd har reserveret en plads. Prisen uden reservation starter fra 135 kroner pr. dag.

Du kan se alle parkeringspriser for Billund Lufthavn her. Vær opmærksom på, det er et udgående link til Billund Lufthavns underside om parkeringspriser. Vi tager derfor ikke forbehold for ændring af priser, idet disse kan ændres løbende.

Hvordan betaler jeg for parkeringen i Billund Lufthavn?

Hvis du ikke reserverer en parkeringsplads på forhånd, kan du betale udkørselsbommen, når du forlader lufthavnen. Du kan også betale i en af betalingsautomaterne i ankomsthallen og terminalbygningen.

Hvis du derimod vælger at reservere på forhånd, kan du betale direkte på hjemmesiden

Parkering ved Legoland

Skal du besøge Legoland med familien i bil? I Legoland er der betalingsparkering. Det betyder, at der betales for parkering i P1, P2, P3 og P5 på nær P6, hvor der er gratis parkering. I de ekstra travle perioder åbner Legoland op for parkeringsarealet P4, hvor du ligeledes kan parkere gratis.

Derudover er der gratis parkering for alle med et blåt handicapparkeringskort. Du finder handicapparkeringspladserne på P1, som er lige over for forlystelsesparkens indgang.

Hvordan køber jeg parkeringsbillet til Legoland

Det koster 60 kroner at parkere i Legoland. Du kan købe din parkeringsbillet på Legolands hjemmeside. Alternativt kan du købe din p-billet ved en af forlystelsesparkens automater på parkeringsområdet, ved Lego-shoppen og ved informationen/billetlugen.

Du behøver ikke at have en billet liggende i forruden.Når du forlader forlystelsesparken, skal du huske at medbringe parkeringsbilletten ved udkørsel.

Du kan læse mere om parkering i Legoland her.

Parkering ved LEGO House

LEGO House er en bygning centreret omkring Lego byggesæt og ligger i hjertet af Billund. Når du besøger oplevelseshuset, er det ligesom at gå rundt i et kæmpe Lego-hus. Huset er fyldt med 25 millioner legoklodser, fossende LEGO vandfald og gigantiske dyr og planter.

Eftersom oplevelseshuset ligger centralt i Billund, er der mange parkeringspladser at vælge imellem. LEGO House anbefaler, at du vælger at parkere i parkeringshuset ved oplevelseshuset, der ligger på Billunds gågade. Adressen til parkeringshuset er Hovedgaden 24. Den første time er gratis og derefter koster det 20 kroner pr. påbegyndt time. 

Parkering ved Lalandia i Billund

Når du besøger Lalandia, kan du parkere gratis ved dit feriehus. Hvis du derimod ønsker at parkere ved feriecentrets hovedindgang, hvor den første time er gratis. Derefter koster det 55 kroner pr. gang.

Har du planer om at besøge Lalandia flere om året, kan du købe et årskort til parkering til hovedindgangen. Det koster 225 kroner og er gyldigt i 12 måneder.