Nu bliver det dyrere at parkere i København

13. september 2024
Copark parkeringsselskab - bliv klogere på parkering

Ny budgetaftale på plads i København: Nu bliver det dyrere at parkere i København. Bilerne skal ikke fylde så meget mere i gadebilledet i København, som de gør i dag. Som konsekvens heraf har man besluttet, at det skal være dyrere at parkere i byen, fremgår det af aftalen.

Skal du besøge København i bil, eller parkerer du der regelmæssigt, bør du forberede dig på at skulle betale væsentligt mere for parkering næste år.

Det er netop blevet udgivet en budgetaftale, som parterne i Københavns Borgerrepræsentation er blevet enige om, der indeholder en ny parkeringsreform, som skal begrænse forurening og trængsel fra udefrakommende bilister i København. Samtidig skal reformen sikre flere parkeringspladser til de københavnere, som har brug for en bil. Derudover indeholder aftalen en række tiltag, hvor et af dem vedrører, at parkeringstaksterne kommer til at stige, og samtidig med at partierne har besluttet, at der nu skal indføres betalingsparkering om søndagen.

Timetaksten stiger med 72 procent

De nuværende parkeringszoner er inddelt i forskellige farver, hvor den røde parkeringszone er tættest på centrum og har den dyreste timetakst på 43 kroner i dagtimerne. Den næstdyreste parkeringszone er den grønne zone med en timetakst på 25 kroner i dagtimerne, mens den blå zone har en timetakst på 16 kroner. Den gule zone er den billigste zone, der desuden er placeret længst væk fra centrum, med en timetakst på 12 kroner.

Med den nye budgetaftale bevares de nuværende parkeringszoner, men der afsættes penge til at ændre taksterne markant.

Dette betyder, at taksten i den grønne zone stiger til samme takst i den røde zone, hvilket betyder, at den fremadrettede timetakst i grøn zone vil stige fra 25 kroner til 43 kroner. Dette er en stigning på 72 procent.

Desuden stiger taksten i den blå zone til samme takst, hvilket betyder, at den fremadrettede timetakst i blå zone vil stige fra 16 kroner til 25 kroner og samtidig med at den fremadrettede timetakst i gul zone vil stige fra 12 kroner til 16 kroner.

Betalingsparkering om søndagen og flere parkeringspladser

Derudover skal der desuden indføres betalingsparkering om søndagen, hvor den første time vil dog være gratis. Endelig kommer der flere offentlige parkeringspladser, helt præcis kommer der 2.100 flere offentlige parkeringspladser, og en fordobling i antallet af ladestandere.

Du kan læse mere om den nye parkeringsreform og de forskellige tiltag her.