Nu kan bilister parkere gratis i Aarhus på bestemte dage

19. januar 2024
Copark parkeringsselskab - bliv klogere på parkering

Nu er der godt nyt til alle bilister, der gerne vil parkere i byen på søndage og helligdage. Og samtidig gerne vil spare penge på parkeringen.

Fra den 1. januar 2024 er det blevet gratis at parkere gratis i alle kommunale betalingsparkeringszoner i Aarhus på søndage og helligdage. Derfor er det ikke længere nødvendigt at registrere parkeringen, når du har parkeret. Det skriver Aarhus Kommune på deres hjemmeside

Parkering i parkeringshuse bliver billigere, men bliver dyre på gaden

Udover indførelsen af gratis parkering på søn- og helligdage, bliver det billigere at parkere på et af Aarhus Kommunes parkeringshuse.

Det betyder, at prisen for at parkere i et kommunalt parkeringshus, heriblandt Navitas, Busgadehuset, Nørreport og Kalkværksvej, bliver sænket fra 17 til 15 kroner i timen på hverdage klokken 8-19 og lørdage klokken 8-16. Uden for de tidsrum er timetaksten pr. parkeret time 17 kroner på nær søn- og helligdage, idet der er indført gratis parkering.

Herudover kan du spare op til 8 kroner ved at parkere i et kommunalt p-hus frem for at parkere på en kommunal gadeparkering, eftersom timetaksten stiger fra 22 til 23 kroner på hverdage klokken 8-19 og lørdage klokken 8-16.

Området bliver til rød parkeringszone

I løbet af januar måned skifter betalingsparkeringszonerne på Trojbjerg, på Frederiksbjerg og ved det gamle amtssygehus farve fra gul til rød. De nye farvezoner og timerpriser gælder fra det øjeblik, når kommunen har skiftet alle parkeringsskilte i områderne.

Så længe den parkeringszone, du parkerer i, er gul i din parkeringsapp eller på billetautomaterne, er det reglerne for gul zone, der gælder. Det betyder, at du fortsat må parkere de første 2 timer gratis, herefter skal du betale en timetakst. Først når p-skiltet er udskiftet, vil de nye regler gælde.

Har du derimod en beboerlicens, betyder ændringen ikke noget din licens, at betalingsparkeringszonen skifter farve fra gul til rød. Alle beboerlicenser i samtlige licensområder gælder som hidtil.

Bliv klogere på parkering og samtlige p-zoner i Aarhus

Prisen for beboerlicenser stiger

Fra 1. januar koster det 2.500 kroner om året at have en beboerlicens til første benzin-, diesel- og hybridbil og 3.750 kroner for anden bil og opefter.

Desværre er el – og brintbiler ikke længere fritaget for at betale beboerlicens, idet prisen bliver sat op fra 0 til 500 kroner. Hertil sidestilles motorcykler med benzin-, diesel- og hybridbiler.

Den nye pris gælder først fra det øjeblik, du i løbet af 2024 køber en beboerlicens.

Få svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål til Aarhus Kommune om prisstigningen på beboerlicenser her