Priserne for parkering i det centrale København varierer og afhænger af, hvilken zone du vælger at parkere i. Parkering i indre København er det suverænt dyreste sted i Danmark, når bilen skal parkeres. Men i resten af hovedstaden er inddelt i tre betalingszoner, hvor kommunal parkering kun koster en krone mere end i Aarhus. Den billigste betalingszone er den gule zone. Bliv klogere på priser for parkering i København her.
København er en trafikeret storby, og det er ikke gratis at parkere din bil i den centrale del af byen. Hvor meget, du skal betale for parkering i København, afhænger af, hvor tæt på centrum du parkerer. Jo længere du bevæger dig væk fra centrum, desto billigere bliver det at parkere.
Du kan kun betale med kreditkort i billetautomaterne, der er placeret omkring parkeringsområderne. Det er dog også muligt at betale for parkering via en betalingsapp til parkering.
Har du en el- og hybridbil, brintbil eller el-motorcykel, er det fra 1. januar 2024 ikke længere gratis at parkere på gadeplan i en af Københavns tidsbegrænset betalingszoner, fordi kommunen valgte at indføre betalingsparkering for såkaldte nulemissionskøretøjer. Du kan læse mere om de forskellige betalingsmuligheder længere nede i denne guide og oversigt.
Aktuelle priser for parkering i København
Priser i 2024 i betalingszonerne |
Rød zone pris pr. time |
Grøn zone pris pr. time |
Blå zone pris pr. time |
Gul zone pris pr. time |
Dag (08-18) |
43 kr. |
25 kr. |
16 kr. |
12 kr. |
Aften (18-23) |
17 kr. |
17 kr. |
17 kr. |
12 kr. |
Nat (23-08) |
6 kr. |
6 kr. |
6 kr. |
3 kr. |
Lørdag fra klokken 17:00 til mandag 08:00 |
Gratis |
Gratis |
Gratis |
Gratis |
Betalingsmuligheder for parkering i København
Når du skal betale for parkering på offentlige parkeringsarealer i København, som befinder sig indenfor betalingszonen, kan du vælge at betale på 3 forskellige måder. Du vælger selv, hvilken måde der passer bedst til dit behov.
Bemærk desuden, at der er således flere parkeringsområder, der administreres af private parkeringsselskaber, såsom COPARK, UNOPARK og EuroPark, hvor der ikke er kommunal parkering. Her er betalingsmulighederne i visse tilfælde anderledes, hvorfor du altid bør undersøge de regler, der gælder for det specifikke parkeringsområde, du parkerer i.
Vælg mellem følgende betalingsmuligheder:
- Betal med kreditkort i en billetautomat
- Betal med mobilen via app
Betal med kreditkort i en billetautomat
Du kan betale med dit kreditkort i alle Københavns Kommunes billetautomater, hvis du har et Dankort, MasterCard eller VISA. Du betaler ved at indtaste din bils nummerplade i automaten sammen med dine kortoplysninger.
Når parkeringsvagten scanner din bils nummerplade, kan vedkommende se, om du har betalt for parkering og har derfor en gyldig midlertidig p-tilladelse. Det er derfor ikke nødvendigt, at du lægger en parkeringsbillet i forruden på bilen, som du skulle før i tiden.
Du skal betale for den tid, som du forventer at parkere. Det er derfor ikke nødvendigt, at du tjekker ud igen, når du forlader parkeringsområdet igen. Skal du bruge en kvittering, kan du vælge dette, når du betaler i billetautomaten.
Betaling med mobilen via app
Der findes et ocean af betalingsapps, som du kan anvende, når du skal betale for din parkering. Prisen for parkering i København afhænger af, hvilken app du anvender, da app-leverandørerne opkræver forskellige gebyrer for betalingen. Prisen for parkering i København varierer derfor, hvis du betaler med mobilen via en de forskellige apps til parkering.
Du kan bruge følgende apps til at betale for parkering i Københavns Kommune:
- EasyPark
- PARKPARK
- ParkMan
- ParkOne
- Plot Park
- Apcoa Flow
- OK-appen
Når du starter din parkering, skal du blot indstille din app til den periode, du forventer, din parkering varer. Efter indstillet parkering har du i de fleste apps mulighed for at lægge mere parkeringstid til, såfremt der er behov for det.
Du kan samtidig afslutte din parkering, når du skal videre, så du kun betaler for den tid, som du rent faktisk holder parkeret i en betalingszone.
Betaling over telefonen
Hvis du ikke ønsker at benytte dig af kreditkort i automaterne eller mobilbetaling via en app, kan du i stedet gøre betale for din direkte over telefonen. Du kan derfor ringe til Københavns Kommune på:
+45 33 66 18 18 og betale din parkering over telefonen. Du kan ringe til nummeret døgnet rundt.
Artiklens indhold er senest revideret i marts 2023.